Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Globaliseringen af dansk økonomi fremgår tydeligt af denne bogs analyser og illustrationer.På en og samme tid har Danmark indtaget verdenen og verdenen Danmarksiden 1990. Danmark eksporterer til over 200 lande, og Danmark har i dag en eksport, der udgør mere end 50 pct. af landets bruttonationalprodukt (BNP). Importen viser en tilsvarende udvikling. Danmark er fortsat konkurrencedygtig på mange parametre, men har samtidigt haft et betydeligt tab af konkurrenceevne. Handlen med værdipapirer er næsten tidoblet siden 1990 og udgør nu næsten fem gange så meget som BNP. Danske virksomheder opkøber og opretter virksomheder i udlandet som aldrig før. Det giver en stor formueindkomst, som bl.a. betyder, at bruttonationalindkomsten siden 2005 er højere end bruttonationalproduktet. Tilsvarende har der været overskud på betalingsbalancens løbende poster år efter år, udlandsgælden er blevet til en nettoformue samtidig med, at bruttogælden til udlandet aldrig har været højere. At beskrive og forstå dansk økonomis virkemåde uden hensyntagen til de udenrigsøkonomiske og handelspolitiske forhold er ikke muligt.Bogen behandler disse emner på en overskuelig og sammenhængende måde, herunder gives der en oversigt over den udenrigsøkonomiske udvikling siden 1990. I to særskilte kapitler gives læseren en dybere indsigt i dansk og europæisk handelspolitik – to sider af samme sag – samt i det så ofte anvendte begreb konkurrenceevne. Bogen sigter primært på anvendelse ved undervisningen i samfundsbeskrivelse på universiteter og handelshøjskoler, samt i samfundsfag på gymnasier og handelsskoler.
Indholdsoversigt
Forord
Kapitel 1. Nøgletal på det udenrigsøkonomiske område
Kapitel 2. Handelspolitik
Kapitel 3. Konkurrenceevnen
Kapitel 4. Udenrigsøkonomi og nationalregnskab
Kapitel 5. Udenrigshandel med varer
Kapitel 6. Betalingsbalancen over for udlandet
Kapitel 7. Danmarks udlandsstilling og kapitalbalance
Litteratur
Stikordsregister