Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Under borgerkrigen i eks-Jugoslavien myrder lokale gangstere to nødhjælparbejdere og seks børn. Men hurtigt udvikler historien sig både frem og tilbage i tiden. Frederick Forsyth tager os med hos bombeflyvere under Anden Verdenskrig, blandt New Yorks proletarer i årene umiddelbart efter, under Vietnamkrigen med specialtrænede amerikanske commandosoldater i Vietcongs underjordiske tunnelsystem, til en mellemamerikansk bananrepublik, og indenfor i vore dages intrigante CIA. Det er her at en tophemmelig afdeling har besluttet at skjule en serbisk krigsforbryder for retfærdigheden, der forfølger ham i skikkelse af en mystisk menneskejæger, som kun kendes under kodenavnet Hævneren. Men hvad heller ikke han ved, er at CIA planlægger at bruge serberen til at likvidere en islamisk terroristleder - i begyndelsen af september 2001 ...
Med Hævneren er den internationale spændingsromans moderne mester tilbage i højaktuel topform.