Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Denne bog handler om, hvordan frisør Esha Khamo udøver hverdagsmagi på kundernes hår i sin salon. Det er en rejse rundt i spændende viden om hår, kultur og skønhed. Bogen kombinerer kunst og kulturelle facts om hår med anvendelige tips fra en af Danmarks allerbedste frisører. Bogen henvender sig til alle, som har interesse for indre og ydre skønhed, og som ønsker finurlige input om hår, stil og mennesker samt tips til en god hårdag. I bogen får læseren inspiration og en guide til at finde sin helt egen hårstil. Bogen er et bidrag til en fælles forståelse for forskellige typer af mennesker og hår. Læseren får indsigt i frisørens univers, og hår sættes i kulturelt, historisk og populært perspektiv, mens Esha deler ud af sin enorme viden. Bogen illustrerer Eshas hårmagi gennem smukke, kunstneriske og tidløse portrætfotos taget af Thomas Cato. Om forfatterenEsha Khamo er født i Bagdad, kom til Danmark som flygtning og er i dag bosat i København, hvor han har sin egen frisørsalon. Efter fire års frisøruddannelse modtog Esha sølvmedalje både fra Frisørskolen og Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn for sine faglige kompetencer. Esha har de seneste år gjort sig bemærket på den danske frisør- og skønhedsscene med en nomineret SPA-serie og sine egne hårprodukter. Denne bog er Eshas første, men han er allerede en succesfuld forfatter og content creator på sociale medier med over 3.000 medlemmer i sit onlineunivers Let’s Shine Together. Se mere på www.eshakhamo.dk.E-bogen er lavet i fixed formatFil størrelse: 54919 KB