Du er ikke logget ind
Beskrivelse
9. udgave af den populære Håndbog for pædagogstuderende. Den studerende får her svar på mange af de spørgsmål, der opstår, når man er ny på studiet. Det er aldrig nemt at begynde på et nyt studium – uanset om man kommer direkte fra gymnasiet, har været ude i arbejdslivet nogle år eller har andre studier med i bagagen.
Med Håndbog for pædagogstuderende i tasken bliver det lidt nemmere. Og når introforløbet er forbi, og studietiden begynder at blive hverdag, vil bogen kunne bruges som et uundværligt opslagsværk.
Bogen kommer rundt om alle aspekter af studielivet, lige fra de første tanker og ønsker om at blive pædagog over introforløb, undervisning, gruppearbejde og praktik til eksamen og evaluering. Her bliver også sat fokus på emner som faglig identitet, studenterpolitik, op- og nedture i uddannelsen m.m.
Bogen slutter af med den gældende lov om pædagoguddannelsen samt den relevante uddannelsesbekendtgørelse. Intentionen med håndbogen er at afdramatisere mange af de spørgsmål, den studerende har. Forfatteren beskriver konkret og overskueligt de studiemæssige forhold, som den studerende vil opleve i løbet af uddannelsen – både på det personlige og det faglige plan.
Erik Jappe er socialrådgiver og forfatter. Han har i en årrække undervist på forskellige pædagogiske seminarier og bl.a. i seks år været ansat som souschef på Gedved Seminarium.