Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Håbløst bagud er titlen på Roald Als og Poul Einer Hansens nye publikation med undertitlen årtusindets værste.
Roald Als og Poul Einer Hansen ser tilbage på årtusindet der svandt. Als der tegner og tegner, og Hansen der fylder den tomme plads mellem tegningerne ud med bogstaver. Hvad er det så der aftegner sig?
Det er et verdensbillede der varmer og beroliger, som stesolider opløst i toldfri cognac. Det er tryghed og stabilitet, det er Gammel Dansk for sjælen at studere Roalds tegninger. Alt bliver sat på plads som om intet var hændt. Danmark er stadig det vigtigste sted i verden. Sådan er det, og de der lader som noget andet, går det ilde. Se blot: Færøerne, EU, de konservative, Mogens Lykketoft og Anders Fogh Rasmussen. Alle lider de samme skæbne som Super-Brians modstandere ¡ de får nogen på snotten, bliver forvandlet til ristede runer af makkerparet Als og Hansen.