Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Tilberedning af mad i naturen, feks. hjemme i baghaven, er noget de fleste kan lide at deltage i.
I bogen er grillbaren flyttet ud i naturen med anvisning på bygning af pizzaovne af ler og sten. Ligeledes er der vist, hvordan der kan laves bålplads, komfurer m.m.
Desuden er der en lang række opskrifter på pizza, burger, snobrød, grillpølser, pommes frites og hvad der hører til en grillbar.
Altsammen tilberedt i ovne og komfurer, som du selv kan bygge, eller over gløderne.
Bogen henvender sig til familier, skoler og institutioner og andre, som har lyst til at tilberede mad på en anderledes måde og andre steder end i køkkenet.
De fleste retter, som er beskrevet i bogen, kan fremstilles til en overkommelig pris. Så inviter naboen, venner og bekendte og tilbered maden over bålet.