Du er ikke logget ind
Beskrivelse
"Græshoppens år" er den intense opfølger til Terry Hayes moderne spionthriller ”Jeg er Pilgrim” og følger samme tårnhøje kvalitet og tempo.
K.D. Faulkner er en højspecialiseret CIA-spion med ekspertise inden for forbudte og ufremkommelige territorier. Grænser betyder intet. I den brutale konfliktzone mellem Pakistan, Iran og Afghanistan venter ham en ny mission: Han skal hjælpe en mand med vitale informationer for Vestens sikkerhed ud. K.D Faulkner er op mod stærke kræfter og en skræmmende, ondskabsfuld plan om hævn og ødelæggelse.
Selve verdensfreden står på spil i "Græshoppens år", og Terry Hayes formår som få andre at skabe en ægte page-turner, hvor spændingen er intakt hele vejen igennem.