Grænseløs?

H.C. Andersen drømte om Europa-rejser i luftskibe, og Olga Ravn skriver om rumkolonier i det 22. århundrede. Mange af dansk litteraturs største forfattere har været optaget af teknologi. Hvad kan der komme til at ske? Og hvad gør teknologi ved os nu og her?

Grænseløs? Menneske – teknologi – fremtid stiller tre spørgsmål med litteraturen i centrum: Hvad gør teknologi ved vores oplevelse af verden? Hvad kan mennesket udvikle sig til? Og hvordan kan vi forstå menneskets altdominerende rolle på Jorden og muligheden for selvskabte katastrofer?

Bogens tekster viser litteratur, kunst og film, hvor man er nødt til at tænke en anden verden konkret og ikke som en abstrakt fremtid; hvor menneskelige relationer og samfundets indretning giver perspektiv til teknologi, der frister med løfter om at gøre tilværelsen højere, stærkere og hurtigere.

Grænseløs? Menneske – teknologi – fremtid indeholder tre dele:

Del I – ”Menneske og teknologi” – er inddelt i 4 temaer, som alle indeholder tekster, der handler om menneskets forhold til teknologi fra midten af 1800-tallet til i dag. Del II - ”Det posthumane – kroppen, androiden og det evige liv” – har fokus på vores forestillinger om mennesket i fremtiden og dækker primært det 20. og begyndelsen af det 21. århundrede. Del III – ”Omverden – den antropocæne tidsalder”– har fokus på nyeste tid, men afsættet er Lykke-Per af Henrik Pontoppidan. Bogen indeholder tekster af en række kanonforfattere – nemlig N.F.S. Grundtvig, H.C. Andersen, Henrik Pontoppidan, Johannes V. Jensen, Peter Seeberg og Klaus Rifbjerg – og rummer et bredt udsnit af genrer – fx noveller, romanuddrag, lyrik, en tale, rejseskildring, sagprosa-tekster, dokumentar og tv-serier.

Til hver tekst er der udarbejdet stilladserede opgaver med mulighed for at perspektivere til andre tekster og temaer i bogen, ligesom der er eksempler på opgaver i skriftlige eksamensgenrer på de gymnasiale uddannelser.