Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Alt i én gryde. Enkelt, nemt, velsmagende.
Det er ikke så mærkeligt at one pot-konceptet brager frem. Travle familier, der værdsætter god og hjemmelavet mad, er der massevis af, men ofte kan tiden eller de truende bunker opvask sætte en stopper for madlavningen i de mange hjem.
Med one pot-opskrifter bliver det fulde måltid tilberedt i én gryde, og med kokken Gorm Wiswehs opskrifter giver det ingen kulinariske begrænsninger. Tværtimod. Gorms ONE POT byder på opskrifter lige fra den gode gamle paprikagryde med cocktailpølser til marrokkansk kalvesteg, fra sønderjysk kartoffelgryde til kinesisk kyllingegryde og mange flere opskrifter med inspiration i klassiske danske retter og andre hentet fra den store verden. Prøv en ”kreolsk grissebasse med søde kartofler”!
One pot er nemlig meget mere end hurtige pastaretter med tomat i Gorms univers. Men bare rolig, nemme, billige og lækre pastaretter er der naturligvis også opskrifter på.
Der er opskrifter med brug af pasta, kartofler, linser, bønner og ris. Retter med gris, kalv, okse, lam, fisk, skaldyr og vegetarretter: en bog hvor alle kan være med, blot de ejer én god gryde.