Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Nordens mest magtfulde fodboldagent, Arild Golden, bliver fundet brutalt myrdet på Ullevaal Stadion i Oslo. Den karismatiske og stenrige Golden repræsenterede Norges bedste fodboldspillere og var en skruppelløs forretningsmand, der ikke veg tilbage for at slagte sine konkurrenter og tvære dem ud i sølet. I kølvandet på mordet opstår der rygter om forsvundne milliardbeløb, utroskab, uhellige alliancer og historier om afrikanske fodboldspillere, som bliver dumpet uden papirer, når de ikke indfrier forventningerne.
Steinar Brunsvik, tidligere professionel i Ajax og på landsholdet og nu advokat, havner i sagens centrum. I et beskidt spil, som bliver stadig farligere og rækker uden for Nordens grænser, blandt andet til Premier League i England. GOLDEN BOYS er en underholdende og veldrejet krimi, der blev modtaget med stor begejstring i Norge (”Endelig en fodboldkrimi!”, skrev Jo Nesbø). Forfatteren Arild Stavrum er selv tidligere professionel fodboldspiller og har brugt sin insiderviden til at skildre sider af fodboldens underverden, som normalt aldrig ser offentlighedens lys.