Du er ikke logget ind
Beskrivelse
I denne bog kommer web-guruen Jakob Nielsen med tips og forslag til at opbygge brugervenlige websider, der er nemme at læse og navigere rundt på. Man kan blandt andet læse om opbygning af websider, navigation og søgefaciliteter, design af websider der fungerer på alle platforme samt svartider, links og brug af frames.
Man får gode råd om at benytte tekst, grafik, lyd og video på den rigtige måde, så websiderne bliver nemme at læse og overskue. Jakob Nielsen giver også anvisninger på webdesign, der er brugervenligt over for handicappede. Bogens mange eksempler demonstrerer både godt og dårligt webdesign.