Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Bare fordi det er sengetid, betyder det ikke at dagen er helt overstået. Først skal man puttes, så skal man lige hyggesnakke om stort og småt, og så skal man have fortalt en godnathistorie.
Når Otto ligger under dynen efter en lang dag, kommer han altid i tanke om en masse ting, han lige skal spørge om, inden han kan falde i søvn. Heldigvis kan de fleste store spørgsmål besvares med en spændende godnathistorie.
Lars Daneskovs "Godnat og sjov godt" er fyldt med ti sjove hverdagsagtige godnathistorier, der kan hjælpe børn og deres forældre til at tale sammen om alle de store tanker og svære spørgsmål, som kan være dukket op i løbet af dagen.
"Godnat og sjov godt" er skrevet af den anmelderroste børnebogsforfatter og journalist Lars Daneskov.