Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Hvad ville du gøre, hvis du midt om natten hørte et skrig uden for dit vindue? Ville du kigge ud? Hvis du så en kvinde blive overfaldet, ville du så komme hende til undsætning?
Det er Katrinas Marinos sidste nat og det er hendes historie, der fortælles i Gode naboer. En chokerende og elegant psykologisk thriller.
Klokken 4 den 13 marts 1964 tager en ung kvinde, Katrina Marino, hjem fra sit arbejde, en lokal bar i nærheden af hendes lejlighed. På parkeringspladsen foran blokken, hvor hun bor, bliver hun overfaldet. Hendes naboer hører hende skrige, men ingen ringer efter hjælp.
Bogen strækker sig over to timer på Katrinas Marinos sidste aften. Men Gode naboer er ikke blot historien om Katrina, det er også historien om hendes naboer, tilskuerne: Manden som planlægger sit selvmord, den svigtede kvinde, som vil forlade sin mand, kvinden som tror, at hun har dræbt et barn i en bilulykke, og hendes mand som vil risikere hvad som helst for hende.
På elegant vis griber historierne ind i hinanden, og hverdagens små og store dramaer udspilles, så man ryster af skræk såvel som af medfølelse. Det er mesterligt udført, og læseren er forført fra første side.
Historien bygger på autentiske begivenheder, der fandt sted i Queens i USA.
”Gode naboer er en vildt chokerende og rørende psykolgisk thriller og uden tvivl den mest fremragende bog, jeg har læst i år.” – Booklist
”Fremragende og opfindsom thriller og en usædvanlig original bog.” – Daily Mail