Du er ikke logget ind
Beskrivelse
I en alder af 23 blev den nu 27-årige Geeti Amiri vist frem som pragteksemplet på en mønsterbryder. Selvom hun var opvokset i en flygtningefamilie på kontanthjælp, var det lykkedes hende at klare sig godt, komme ind på en videregående uddannelse og smile pænt til fotografen. Men billedet var et glansbillede, hvor der ikke var plads til alle de mørke sider af hendes fortid: volden i hjemmet, der sendte hende på krisecenter og efterfølgende ud på en lang rejse, hvor hun måtte kæmpe mod både den ydre verdens fordomme og sin egen indre arv.
Kort tid efter krakelerede glansbilledet og den rigtige Geeti Amiri tog bladet fra munden. Lige siden har hun taget emner såsom danske minoritetsmiljøers 'rådne kvindesyn' og system-Danmarks dysfunktionalitet op til debat.
"Glansbilleder" er den kontroversielle dansk-afghanske debattør og bloggers personlige beretning om en opvækst som flygtning i Danmark. Om kultursammenstød og kampen for at vinde retten til sit eget liv. Om frihedsberøvelse, vold og tvangsfjernelse. Om flugten fra Aghanistan og ankomsten til Danmark. Om at finde sine rødder og lære af sine fejltagelser.