Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Gestapo blev skabt af Hermann Göring i 1933 som en videreførsel af det preussiske politiske politi. Gestapo fik ikke alene til opgave at uskadeliggøre al opposition med det nazistiske styre, men også kvæle enhver reel eller indbildt opposition inden for det nazistiske parti.
Efterhånden som nazisternes satte sig hårdere på magten, fik Gestapo til opgave at overvåge alle sider af det enkelte menneskes liv og kvæle enhver afvigelse fra det nazistiske ideologi.
Midlerne var stikkere, totur, mord og kz-lejre. Og da udryddelsen af jøderne for alvor blev systematiseret, var Gestapo også med.
Den engelske journalist og forfatter, Rupert Butler, har specialiseret sig i veldokumenterede historiske beretninger om Det Tredje Rige og Anden Verdenskrig. Han har skrevet talrige artikler til aviser og blade, og har ud over denne bog skrevet bøger om Waffen SS, Totenkopfs-divisionen og Hitlerjugend.
Ved hjælp af en veldokumenteret tekst, et sort antal samtidige fotografier og ikke mindst ofrenes egne beretninger, fortæller han i denne bog i detaljer om en forbryderisk organisation, hvis ondskab det stadig kan være svært at forstå eller forklare.