Gentagelsen

I en eksperimenterende romanform, der er bygget op om to forbundne fortællinger sætter Kierkegaard spørgsmålstegn ved, om gentagelse findes. Den første fortælling fremstiller gentagelsen som noget tomt og trivielt, mens den anden beskriver den som noget etisk, der har forbindelse til det religiøse.

Søren Kierkegaard udgav skriftet "Gentagelsen" i 1843 under pseudonymet Constantin Constantius.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlDen danske teolog og filosof Søren Kierkegaard (1813-1855) er kendt verden over som ophavsmand til eksistentialismen og regnes som en af de vigtigste figurer i den danske guldalder. Han var fra 1840-41 forlovet med den ni år yngre Regine Olsen, og hun kom til at spille en stor rolle i og for det senere forfatterskab, som påbegyndtes i 1843 med "Enten – Eller". Kierkegaard skrev adskillige af sine værker under pseudonym – ikke fordi han ønskede at være anonym, men for på den måde at kunne lade forfatterskabets teologiske, filosofiske og psykologiske temaer spille dialektisk op mod hinanden.