Du er ikke logget ind
Kan streames i Saxos app
Som medlem hos Saxo kan du lytte til lydbogen i Saxos app med det samme
Beskrivelse
Folkeskolen er slut og de tre gamle venner Mateus, Nick og Jonathan skal begynde i 1. g. på samme gymnasium. Men i løbet af sommerferien har Jonathan forandret sig, han vil hellere skrive artikler end hænge ud med vennerne og virker nærmest afvisende overfor dem. En dag modtager Nick og Mateus en kryptisk besked via facebook, fra en profil der kalder sig "Ikaros": De skal tage ud i Den Grå Hal, hvis de vil vide mere om, hvad deres ven går og laver. De tør ikke andet end at tage af sted, men bliver alligevel overraskede, da de finder Jonathan i selskab med to hash-dealere. Og da Jonathan efterfølgende bliver slået ned og til sidst dukker op til en gymnasiefest, med noget der ligner et skudsår i armen, for at slå op med sin nye kæreste Liv, ender det i et opgør mellem vennerne. Men mandag morgen har ingen set Jonathan siden gymnasiefesten. Han er sporløst forsvundet ...
Gennem nattens gader er skrevet af Ina Bruhn og fortalt fra Mateus’ synsvinkel. Det er 1. bind af en samtidsrealistisk ungdomsserie, hvor 17-årige Jonathan forsvinder sporløst i starten af 1.g og efterlader vennerne Mateus, Nick og Liv med et fælles mål om at finde ud af, hvorfor han forsvandt og hvorhen. Bøgerne skrives på skift af Ina Bruhn, David Meinke og Caroline Ørsum.
Pressen skriver:
Bruhn er en gudbenådet replikfører og indlægger store mængder af stof til at trække på i de kommende bind, uden at det virker overlæsset, samt flere personlige dilemmaer. F.eks. opdager Jonathan, at hans far ikke er hans biologiske ophav. Det er et forrygende elegant, sikkert og spændende anslag til hele serien. ***** Kari Sønsthagen, Berlingske Tidende
Ina Bruhn er dansk verdensmester i at støbe en handlingsspækket historie, der fastholder og kildrer læseren. Med Gennem nattens gader kaster hun bolden op til en anden forfatter, hvilket gør, at historien ikke er afsluttet men mere et oplæg til noget videre. Det fungerer udmærket, og umiddelbart er det et forfriskende pust, ind i ungdomsbogen som genre, at lade forskellige forfattere skrive på samme historie og plot. Xenia Johnsen, fortællingen.dk
Læs uddrag af bogen
Fil størrelse: 190625 KBIndlæst af: Martin Paludan-Müller