Du er ikke logget ind
Beskrivelse
I Merete Gundersens nye bog Genklang fra universet, som hun har skrevet sammen med 20 af sine facebook venner, beretter hver enkelt ”ven” medrivende og dybt personligt om, hvorfor det har været vigtigt for dem at udvikle deres spiritualitet. Det er 20 meget forskellige og dybt personlige beretninger om vejen til spirituel udvikling og indsigt.
Mange af ”vennerne” har gennemgået svære livssituationer som skilsmisse, sorg, vrede, angst, dyb desperation, tab af kærlighed, familie og venskaber og via denne livsrejse udvikler deres følsomme sind nye kompetencer, som viser dem en ny vej at gå.
De nye evner er udvidet intuition, større sensitivt, klarsyn aktiveres, nye kreative evner ser dagens lys. Healende evner og et nyt positivt livssyn dukker frem. For nogles vedkommende oplever de at ”se” engle eller andre oversanselige væsner. Alle har de lært at leve med deres spiritualitet som en naturlig del af hverdagslivet, og opnået den fred og kærlighed og indsigt de søgte.
Alle historierne er autentiske spirituelle personlige oplevelser, som berører læserne dybt i hjertet.