Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Generationsskifte og omstrukturering – det skatteretlige grundlag omhandler særligt det skatteretlige grundlag i forbindelse med generationsskifte og omstrukturering af erhvervsvirksomheder. Særligt har bogen sigte på overdragelse af virksomheder eller kapitalandele med skattemæssig succession til familiekredsen samt til medarbejdere samt omstrukturering i forbindelse med tilrettelæggelse af et generationsskifte. Bogen behandler i forbindelse skattefrie virksomhedsomdannelser, aktieombytning, spaltning, fusion og tilførsel af aktiver.
Bogen, der hermed foreligger i en ny, revideret 7. udgave, omfatter nyeste relevante lovgivning og praksis inden for de nævnte områder, herunder afgørelser fra SKAT, Skatterådet, Landsskatteretten, domstolene og EU-domstolen. Generationsskifte og omstrukturering indgår som pensum ved en række uddannelsesinstitutioner, men henvender sig også til revisorer og advokater, der har behov for at få et overblik over det skatteretlige grundlag i forbindelse med generationsskifte og omstrukturering.
Forfatteren er advokat og beskæftiger sig med generationsskifte og omstrukturering. Hun har endvidere gennem en årrække undervist studerende samt advokater og revisorer inden for området.