Du er ikke logget ind
Beskrivelse
En samlet fremstilling af reglerne om gældssanering - Status 2019
Denne bog står nu i 4. udgave, hvis 1. udgave udkom i 2006. Selvom der ikke siden 3. udgave er sket lovgivningsmæssige ændringer, har man fundet det naturligt at ajourføre fremstillingen, da praksis på området er blevet hastigt mere omfattende.
I bogen beskrives:
Betingelserne for gældssanering og indholdet af en gældssanering Skyldnerens begæring, herunder hvilke oplysninger skyldneren og husstanden skal give om deres personlige og økonomiske forhold Behandlingen i skifteretten Skyldnerens budget og vilkår for forslaget Kreditorernes stilling, herunder anmeldelse af krav, præklusion af betingede og bestridte krav Gældssaneringens virkninger, herunder misligholdelse og genoptagelse Sanering af erhvervsmæssig gæld i forbindelse med konkurs, herunder betingelser og indhold Målgruppe
Målgruppen for bogen er navnlig ansatte ved domstolene og advokater, der beskæftiger sig med gældssanering. Men også ansatte i den finansielle sektor samt ansatte i kommunerne, der beskæftiger sig med rådgivning om sociale forhold, kan have nytte af bogen.
Om forfatterne
Lars Lindencrone Petersen har efter en karriere ved domstolene, senest som dommer i Østre Landsret, fra 2008 arbejdet som videnpartner i advokatfirmaet Bech-Bruun. Han har været formand for en række lovforberedende udvalg, og hans forfatterskab rummer en række fremstillinger inden for proces- og insolvensretten samt finansierings- og erhvervsretten.
Torben Kuld Hansen har været ansat ved domstolene siden 1981. Siden 1994 har han været tilknyttet Sø- og Handelsretten, hvor han i 2005 blev udnævnt som dommer. Som medlem af Konkursrådet siden juli 2006 har han deltaget i udarbejdelsen af betænkning 1484 om Hurtigere behandling af konkursboer, betænkning nr. 1512 om Rekonstruktion mv., betænkning 1525 om Konkurskarantæne og betænkning nr. 1555 om Ansattes retsstilling under insolvensbehandling.