Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Det er den femte maj og Kinsey fejrer sin 33-års fødselsdag. En af hendes gaver er et telefonopkald fra en kollega som advarer hende om, at hun er blevet nummer 1 på Tyrone Pattys (en morder hun tidligere har haft problemer med) liste over folk han agter at slå ihjel. Kollegaen foreslår at Kinesey hyrer en bodyguard. Men Kinsey har bedre ting at bruge sine penge på og i stedet går hun i gang med sin næste sag, nemlig at opspore en excentrisk mor, der er forsvundet fra sin husvogn i Mojave-ørkenen. Men før hun kommer rigtigt i gang med sagen skubber en rød pick-up-truck Kinsey af vejen og både Kinseys VW og Kinsey selv smadres. Kinsey ender på hospitalet.
Måske er en bodyguard alligevel en god idé … Robert Dietz dukker op, en udbrændt detektiv, i slutningen af fyrrerne, 180 cm, 75 kilo, iført jeans, cowboystøvler, en sportsjakke i tweed og med en blå tandbørste i brystlommen … Scenen er sat for “G for genganger”, hvor Grafton er på sit højeste.
Om forfatteren: Sue Grafton, f. 1940, amerikansk forfatter, der har vundet stor popularitet med sine femikrimier om den kvindelige privatdetektiv Kinsey Millhone, der går i brechen for sine overvejende kvindelige klienter i Californien. Serien af romaner følger alfabetet og blev indledt med "A" Is for Alibi (1982, da. A for alibi, 1991)