Du er ikke logget ind
Beskrivelse
»Han var en satan, bedstefar, en rigtig satan.«Rigmor ligger på sit dødsleje. Taler med sig selv, glider ud og ind af bevidsthed. Hun er helt alene. Kun plejehjemsassistenten Ghana er der. Lægen mener, Rigmor er dybt dement, men Ghana fornemmer, at hendes uklare mumlen har betydning. Blandt Rigmors få ejendele er en kuvert med avisudklip og en lille sort notesbog med navne. Bent Haller udfolder i FULDMÅNEN STILLE SEJLER en fortælling om et liv med ublide mænd og forsømte børn. Pressen skriver:»Bent Haller ejer en særlig evne til at gøre udsatte eksistenser interessante … hans moralske og sociale kritik er krydret med humor og renset for frelsthed. Han er stadig en vores fineste socialrealister.«****** – Preben Rasmussen, Dagbladenes Bureau»Bent Haller skriver kraftfuldt og nådesløst. Registrerende, uden fordømmelse. Lader handlingen tale for sig selv og Rigmor stå nøgen og alene foran læseren. Det er en helt igennem virkningsfuld og uhyrlig roman fra virkelighedens vrangside.«– Damian Arguimbau Weekendavisen»Galgenhumoristisk, usentimental og litterært stilsikker indføling i barske livsforløb og omstændigheder blandt os nulevende danskere fås næppe mere ægte end fra Bent Hallers tilsyneladende uudtømmelige lager af mennesker med kranke skæbner og alligevel en unedtromlelig hang til at leve videre.«**** – Søren Vinterberg, Politiken»Historien er fængende, man ønsker som læser at udforske Rigmors liv.«– Christian Skov Nørgaard, Kultunaut.dk»Bent Hallers beretning om Rigmors liv rammer læseren hårdt.«– Svend Skriver, Ekstra Bladet »På trods af det triste emne er Bent Hallers nyeste roman så absolut værd at læse. Han gør sine personer levende, så deres skæbner trænger ind i læserens bevidsthed og bider sig fast der, længe efter at bogen er lagt væk I ' Fuldmånen stiller sejler' giver han os en kvindeskæbne, som fra starten har odds imod sig, og som det aldrig rigtig lykkes for at finde lykken.«– Kirsten M. Dreier, Dagbladet Ringkøbing-Skjern