Fryser mig til klarhed

Sneen på gravenJeg er bange for at sehvad der sker i verden og bange for at blive blindså jeg ikke kan se hvad der sker i verden  den sne der falder over verdenlægger sig som på en gravMeget ændrer sig, når man får en kræftdiagnose. Døden bliver en ledsager, som man må leve med - uden at udsætte til i morgen, hvad man kan gøre i dag. For eksempel at købe blomster til sin kone. Men selvom gravsten er blevet en del af den daglige udsigt, holder poeten stadig mest af forretter.Claus Grymer, født 1946. Opvokset på Mors. Journalistuddannet på Morsø Folkeblad 1970-73. Bifagseksamen i dansk. Tilknyttet Kristeligt Dagblad siden 1973. Hans forfatterskab omfatter lyrik, romaner, noveller og erindringsprosa.Fil størrelse: 166 KB