Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Dette er historien om Fru Larsen, som hendes søn kalder hende.
Der er noget rappenskralde over navnet og over Fru Larsen. Hun er det, man kalder en god socialdemokrat. En af den slags, der ikke har fået meget forærende, men som til gengæld deler ud af det overskud, livets genvordigheder og en veludviklet humoristisk sans har skaffet hende.
Fru Larsen, eller Inge som hun også hedder, har kendt forfatteren i 30 år. Og det har bestemt ikke været et kedeligt bekendtskab. For som der står I årenes løb har hun fortalt mig løst og fast om sit liv, som man nu gør til sine venner. Og det har altid været så underholdende, at jeg har tænkt: Man skulle sætte en båndoptager på hende. Det har jeg så gjort. Og som hendes mand Møller siger: Når hun først er trukket op, kan hun blive ved i timevis.
En livsklog beretning om stort og småt, løst og fast, og ikke mindst - om glimtet i øjet og meningen med livet.