Fru Herta

"Fru Herta" (1914) er en lovprisning af en gennemsolid, ikke særlig køn eller sansebedårende kvinde. Hun har fået en dårlig opdragelse af en snobbet moder, men selv er hun til at stole på, selv om hun er for nøgtern til at blive rigtig lykkelig. Sin ægteskabelige erfaring sammenfatter hun som 70-årig i den krasse sentens, at manden egentlig skulle have tre koner: en til det legemelige, en til det åndelige og en til det praktiske. Det er det jævne og sunde, uromantiske menneske, Hjortø her slår et slag for.- Otto Gelsted i "Danske digtere i det 20. århundrede", 1. udgave 1951