Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Bogen kommer via et omfattende billedmateriale samlet af fotografen Thomas Pedersen (1900-75), og hans søn Poul Pedersen, vidt omkring i byens liv og udvikling gennem 75 år fra 1926 til nu.
Vi møder mennesker fra 30’erne og 40’ernes Århus og genser gadepartier og bymiljøer, der for længst er borte. Fra årene efter krigen følger vi mange af ændringerne i bybilledet, der har fundet sted fra 50’erne og frem til de seneste år.
Det er de historiske optagelser, der står i centrum i bogen. Men billederne knyttes afsnit for afsnit sammen af Poul Pedersens erindringer om sine egne og faderens oplevelser fra de mange års samarbejde med mennesker i Århus og deltagelse i byens liv og begivenheder.