Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Som led i serien “Glemte Danskere” har Erling Haagensen skrevet “Fortællinger fra Gudhjem”, som er en fri genfortælling af beretninger og interviews af maleren H.P. Haagensen. Med “Fortællinger fra Gudhjem” giver Erling Haagensen et imponerende og fascinerende indblik i Gudhjem anno 1880 og frem.
Bogen kommer via en række personer og deres fantastiske fortællinger godt omkring livet i Gudhjem; lige fra datidens livsbetingelser til tragedier i det område, der i dag er et stort trækplaster for både danske og udenlandske turister. Beretningerne kommer omkring alt fra skjulte russiske juveler til mord og Den Franske Revolution - der alt sammen har en tilknytning til Gudhjem.
“Fortællinger fra Gudhjem” kommer også godt omkring H.P. Haagensen som person, hvilket er et sandt bevis på, at Gudhjem - og Bornholm - også dengang var stedet for kultureliten.
Serien “Glemte Danskere” er skrevet af forskellige - og typisk relativt ukendte - forfattere. Erling Haagensen er ingen undtagelse, men bogen er alligevel opmærksomheden værd.