I 1985 blev Aarhus Universitetsforlag oprettet, med den hensigt at udgive faglig virksomhed fra Aarhus Universitet. Den er siden da blevet en afgørende faktor i forhold til at udgive og formidle Universitetets forskning, men udgiver dog også videnskabelig litteratur fra hele landet og udlandet.
Forlaget er en erhvervsdrivende fond, der hvert år sender ca. 70 titler på gaden, som både distribueres herhjemme og uden for landets grænser.
Aarhus Universitetsforlag bevæger sig indenfor mange emner og fag, men særligt historie, litteraturvidenskab, naturvidenskab og arkæologi.
Alt i alt har forlaget udgivet over 1200 bøger og ca. en tredjedel af disse er på engelsk.