Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Da Jonas Wergeland, berømt tv-producer, ophavsmand til en tv-serie om berømte norske kvinder og mænd, en sen aften vender hjem fra udlandet til sin Oslo-villa, finder han sin hustru myrdet. I det øjeblik går tilværelsen i stå, og en lavine af tanker farer gennem hans hjerne, minder fra barndom, ungdom og manddom slippes fri. Bestemt af associationer snarere end af kronologi gennemspilles hans livs forskellige temaer, væves som et persisk tæppe ind i hinanden og sammen med den række af excentriske personer, der har været bestemmende for, at Jonas Wergelands liv har udformet sig, som det har. For hvordan hænger et liv sammen?”Det er en forrygende fortælling, rig og bevægende, festlig og tragisk. Sandelig. Det er længe siden jeg har været så intenst optaget af en bog.” - Erik Svendsen, Politiken”Forføreren er nemlig så livsbekræftende, at det er en ren fryd at læse den. Den er stort tænkt, og den er storslået og formidabelt godt skrevet.” - Lars Handesten, Berlingske Tidende