Nicklas Buch er en dansk forfatter, der studerer teologi på Aarhus Universitet. I 2019 udkom hans debutroman "Pillerne får mors øjne til at nærme sig gulvet", som blander selvbiografi og fiktion.
Bogen handler om den 17-årige Nicklas, som er vokset op hos sine oldeforældre, fordi hans mor er narkoman. Som teenager må han dog flytte tilbage til sin mor, og han kæmper derfor både med at finde sin plads i de nye rammer og i et kompliceret ungdomsliv.
Historien er inspireret af Nicklas Buchs egen rodede barndom med en misbrugermor. Bogen blev hurtigt en succes og er blevet rost af en lang række anmeldere.