M.G. Leonard er en britisk børnebogsforfatter, der har en forkærlighed til biller. Faktisk holder hun selv nogle ret usædvanlige kæledyr: regnbuefarvede eghjorte.
M.G. Leonard er et pseudonym for Maya Gabrielle, der før sin forfatterdebut i 2016 havde arbejdet inden for musikindustrien og i teaterverdenen i flere år. Mayas forfatternavn består af hendes intialer og hendes ældste søns mellemnavn, fordi hendes søn ved udgivelsen af den første bog var trist over, at de ikke delte efternavn. Derfor lovede hun ham, at hun ville gøre hans mellemnavn til sit forfatter-efternavn.
Hendes første bog, der på dansk hedder "Billedrengen", er bog 1 i en trilogi om drengen Darkus Cuttle, som leder efter sin forsvundne far med hjælp fra sine helt nye og ret specielle bille-venner.
Maya Gabrielle bor til daglig i Brighton, England sammen med sin mand, sine to sønner og et terrarie fyldt med biller.