Alle tilgængelige bogudgivelser af Mette Moestrup på Saxo. Vi har 46 titler forfattet af Mette Moestrup, tilgængelig her på shoppen, se udvalget nedenfor.
Filtrér resultat
Type
Format
Sprog
Tags
Forlag
Ryd alle
Alle bøger af Mette Moestrup
Mette Moestrup (f. 1969) debuterede som forfatter med digtsamlingen ”Tatoveringer” i 1998. Senere fulgte digtsamlingerne ”Golden Delicious” (2002), ”kingsize” (2006) og ”Dø, løgn, dø” (2012). I 2009 udgav hun romankollagen ”Jævnet med jorden”, og i 2014 kom den prisbelønnede fællesbog ”Frit flet”, som hun skrev sammen med Naja Marie Aidt og Line Knutzon. I 2016 var Mette Moestrup aktuel med digtsamlingen "Omina" sammen med Naja Marie Aidt. I maj 2019 udkommer hendes digtsamling "Til den smukkeste".
Mette Moestrup har også skrevet børnebøgerne ”Ti grønne fingre” (2007) og ”Hvad siger sneugleungen Ulla?” (2009) og udgør den en halvdel af den feministiske musik- og poesiduo SHE’S A SHOW. I november 2017 lancerede SHE’S A SHOW et visuelt musikalbum på www.shesashow.com med videoer af en række kvindelige kunstnere fra Norden. Albummet kan også høres på Spotify og Itunes.
Hendes poesi er oversat til engelsk, tysk og svensk, og hun har for længst slået sit navn fast i Skandinavien som både nyskabende digter og intellektuel debattør, ligesom hun er kendt for sin performative oplæsningsstil. I det prestigiøse The Yale Review skrev den amerikanske kritiker Stephen Burt om hendes poesi: ”No American poet sounds exactly like that, but one could; I wish one did.”
Mette Moestrup er cand.phil. i litteraturhistorie, har været lærer på Forfatterskolen i København, vejleder på Litterär Gestaltning i Göteborg og er gæstelærer på Skrivekunstakademiet i Bergen og Forfatterstudiet i Bø, Norge. Hun har bl.a. modtaget Montanas Litteraturpris, Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat, Aarestrupmedaljen og Beatriceprisen.