Mary Beard er en engelsk professor i klassiske studier og antik litteratur, der igennem sin lange karriere har opnået anerkendelse for sine letlæselige og velskrevne fremstillinger af især Romerriget. Hun er uddannet fra Cambridge University.
Mary Beard har udover sin interesse for den fjerne fortid, også en masse holdninger om nutiden; I medierne og i en række bøger, forholder hun sig til kvindens plads i det 21. århundrede og fokuserer på hvordan vi alle må arbejde sammen, for at bevæge os fremad.