Alle tilgængelige bogudgivelser af Malene Sølvsten på Saxo. Vi har 65 titler forfattet af Malene Sølvsten, tilgængelig her på shoppen, se udvalget nedenfor.
Malene Sølvsten er en dansk fantasyforfatter, født og opvokset i Nordjylland, der havde en spændende og overraskende forfatterdebut i 2016 med romanen "Ravnenes hvisken - bog 1".
"Ravnenes Hvisken"-trilogien er én af de få helt stort anlagte danske fantasyserier baseret på folketro og sagn fra nordisk mytologi, hvilket sammen med romanernes mørke tone, intelligente plot og krimi-aspekter har fået adskillige kritikere til at kalde serien for fantasykrimi eller nordisk fantasy noir.
Malene Sølvsten er uddannet fra CBS, hvorfra hun har en kandidatgrad i international økonomi og handel. Før hun ved et tilfælde faldt ind i rollen som forfatter, arbejdede hun en del forskellige steder og afprøvede lidt af hvert. Blandt andet har hun tidligere arbejdet som bartender, sygehjælper, kunstmaler, kommunikationsmedarbejder hos Finansministeriet og som make-up artist for indie splatterfilm.
Hun havde aldrig forudset, at hun ville blive forfatter og skrev i virkeligheden kun i sin fritid for at kunne slappe af. Faktisk havde Sølvsten været i færd med at skrive bogserien i mange år, før hendes familie tilfældigvis opdagede hende projekt - og opfordrede hende til at sende det ind til et forlag.
Nu er Malene Sølvsten forfatter på fuld tid og en lovende stjerne på den danske forfatterhimmel.