Alle tilgængelige bogudgivelser af Lotte og Søren Hammer på Saxo. Vi har 38 titler forfattet af Lotte og Søren Hammer, tilgængelig her på shoppen, se udvalget nedenfor.
Filtrér resultat
Type
Format
Sprog
Tags
Forlag
Ryd alle
Alle bøger af Lotte og Søren Hammer
Lotte Hammer (f. 1955) og Søren Hammer (f. 1952) er søskende. Lotte Hammer er uddannet sygeplejerske, og Søren Hammer skolelærer. De debuterede som forfattere i 2010 med krimien Svinehunde, der blev en gigantisk succes med flere end 100.000 solgte eksemplarer herhjemme. Derudover fik udlandet i den grad øje på forfatterparret. Allerede inden udgivelse af Svinehunde i Danmark var krimien købt af forlag i 16 lande – herunder Spanien, Japan, USA, England og Rusland.
På nuværende tidspunkt er bøgerne i serien solgt til udgivelse i 22 lande, for Lotte og Søren Hammers debutudgivelse blev på ingen måde en enlig svale – eller måske snarere ingen enlig, ildevarslende ravn, nu hvor vi befinder os i den dunkle krimiverden. Tværtimod har de to forfattere været og stadig er myreflittige og hittepåsomme. Svinehunde udkom i marts 2010, og allerede i oktober samme år fulgte Alting har sin pris, bind to om chefkriminalinspektør Konrad Simonsen og hans team fra drabsafdelingen i København. Siden er fulgt fem yderligere Konrad-krimier, og den ottende, To små piger, er klar 31. oktober 2017. Forfatterparret regner med at skrive to krimier til i serien. Det vil sige, at Konrad og hans team formentligt takker af i den 10. krimi i serien.
Serien pr. oktober 2017:
Svinehunde (2010)
Alting har sin pris (2010)
Ensomme hjerters klub (2011)
Pigen i Satans Mose (2012)
Den sindssyge polak (2014)
Elskede Heidi (2015)
Mørkemanden (2016)
To små piger (okt. 2017)
Lotte og Søren Hammers forfattermæssige bedrift stopper ikke der. I 2016 var de aktuelle med romanen Rosa, en tragisk kærlighedshistorie, der foregår under de sidste besættelsesår. Rosa var deres første roman uden for krimiserien. Derudover har de også bidraget med historier til en række novellesamlinger.
Siden 2010 har de da også begge været fuldtidsforfattere.