Kate Riordan er en dygtig britisk forfatter, der især er kendt for at skrive historiske romaner fyldt med spænding, mysterier og kærlighed.
Riordan er uddannet journalist og har blandt andet arbejdet for avisen The Guardian og det berømte London-magasin Time Out, hvor hun skrev og var viceredaktør for magasinets livsstils-sektion.
I de sidste par år har Riordan arbejdet deltid som freelancejournalist, hvilket har givet hende langt bedre tid til at skrive skønlitteratur. I 2012 udgave Riordan sin første roman, e-bogen "Birdcage Walk".
Riordan fik for alvor sit gennembrud med sin anden bog, "The Girl In the Photograph" fra 2015, der er blevet solgt i en række lande og har skaffet hende en masse faste læsere.
Da britiske ITV filmatiserede Jane Austen berømte ufuldendte roman "Sanditon" som en miniserie, blev Kate Riordan bedt om at færdiggøre historien. I 2019 udgav Riordan sin udgave af "Sanditon" baseret på Jane Austens originale roman og Andrew Davies' miniserie.
Kate Riordan bor i Cheltenham, en hyggelig by på landet i det sydvestlige England, sammen med sin mand og deres adopterede hund.