Alle tilgængelige bogudgivelser af John Kennedy Toole på Saxo. Vi har 19 titler forfattet af John Kennedy Toole, tilgængelig her på shoppen, se udvalget nedenfor.
John Kennedy Toole var en amerikansk forfatter, hvis romaner først blev udgivet og anerkendt mange år efter hans død. Han studerede Engelsk på universitet og arbejdede samtidig som underviser. Hans studier blev dog afbrudt, da han blev indkaldt til hæren. Her skrev han den roman, han er bedst kendt for, "A Confederacy of Dunces".
Denne bog er en humoristisk fortælling, som tegner et billede af bagsidens New Orleans. Den handler helt konkret om den overvægtige og excentriske mand Ignatius J. Reilly, der som 30-årig er arbejdsløs og bor hjemme hos sin mor. Han drager derfor ud for at finde et arbejde og møder mange spændende mennesker undervejs.
John Kennedy Toole forsøgte at få "A Confederacy of Dunces" udgivet, men det lykkedes ham ikke, og i 1969 begik han selvmord. Takket være hans mor, blev den endelig udgivet i 1980 og vandt året efter Pulitzerprisen for fiktion. Bogen "The Neon Bible", som han skrev, da han var 16 år gammel, blev desuden udgivet i 1989.