Jill Byrnit er uddannet autoriseret psykolog og blev post. doc i marekatte samt komparativ psykologi fra UCLA i 2009. Derudover besidder hun en ph.d.-grad primotologi og evolutionær, komparativ og antropologisk psykologi samt en bachelorgrad i biologi. Jill Byrnit har siden hun var barn interesseret sig for dyr - særligt for aber - og er i dag en af Danmarks mest vidende forskere om, hvordan dyrs og menneskers psykologi og sociale adfærd ligner og adskiller sig fra hinanden. I "Mennesket – det hypersociale dyr" fortæller Jill Byrnit gennem en række skønne eksempler mere om, hvordan vores sociale adfærd adskiller sig fra dyrenes verden.
Jill Byrnit deler ofte sin store ekspertise i menneskers og dyrs adfærdspsykologi i danske medier og i sine foredrag, og hun er også tilknyttet Berlingske som klummeskribent, hvor hun skriver om det moderne menneskes liv. Et emne hun også udfolder i sin bog "Grøn af misundelse og andre fortællinger om det moderne menneskeliv", hvor hun på sjov og tankevækkende vis fortæller om, hvordan vi som mennesker er fanget i en hypermoderne verden, som vores evolutionære instinkter og følelser nogle gange ikke kan følge med i.