Alle tilgængelige bogudgivelser af Jette Drewsen på Saxo. Vi har 145 titler forfattet af Jette Drewsen, tilgængelig her på shoppen, se udvalget nedenfor.
Filtrér resultat
Type
Format
Sprog
Tags
Forlag
Ryd alle
Alle bøger af Jette Drewsen
Jette Drewsen, f. 1943, er dansk forfatter. I 1972 debuterede Jette Drewsen som forfatter med romanen HVAD TÆNKTE EGENTLIG ARENDSE? Fra 1972. I samklang med tidens feminisme vakte Jette Drewsens debut opsigt med beskrivelsen af den oversete akademikerhustru og småbørnsmor, der gør oprør.
Med UDSØGT BEHANDLING fra 1986 udvider Jette Drewsen tidsbilledet med portrætter af mennesker, der befinder sig på kanten af velfærdssamfundet. Men "der er også en længsel, man ikke kan forholde sig sociologisk til", som hovedpersonen i Jette Drewsens MIDTVEJSFESTER fra 1980 siger. Denne længsel danner klangbunden i alle Jette Drewsens bøger. Stilistisk tager Jette Drewsens forfatterskab en ny drejning i trilogien LILLEGUDSORD fra 1992, JUBELJOMFRU fra 1993 og FILIHUNKAT fra 1994. I denne trilogi udfoldes en utraditionel beretning om en piges opvækst og vej til identitet set i lyset af hendes forhold til sproget.
I 2001 udgav Jette Drewsen LISBETS SØSTER, en erindringsbog med udspring i den ulykke, der under leg medførte søsterens død. Med mod og analytisk kraft undersøger Jette Drewsen ulykkens indvirkning på sin barndom og det videre liv. Rejseberetningen DET INDERSTE RÅSTOF fra 2004. Her fortæller Jette Drewsen med en næsten arkaisk sprogtone om mødet med tuaregerne i Sahara. I 2015 udkom romanen DØDEN ER EN MESTER om en mand, der føler, at han er kommet bagud i forhold til sin tid, og begynder at indstille sig på, at hans dage er ved at være talte.
Jette Drewsen har bl.a. modtaget Herman Bangs Mindelegat i 1985, og i 1994 fik hun Statens Kunstfonds livsvarige ydelse.