Over 10 mio. titler Fri fragt ved køb over 499,- Hurtig levering 30 dages retur

Alle bøger af Haze Brown

Alle tilgængelige bogudgivelser af Haze Brown på Saxo. Vi har 3 titler forfattet af Haze Brown, tilgængelig her på shoppen, se udvalget nedenfor.

Filtrér resultat

  • Type
  • Format
  • Sprog
  • Forlag
Ryd alle

Alle bøger af Haze Brown

Haze Brown er et pseudonymforfatternavn, og det er også navnet på hovedpersonen i “Livet bag et slør“. “Haze“ betyder dis på engelsk, og det har en dobbeltfunktion i bogen. Navnet er valgt for dels at beskytte privatlivets fred, og dels for at beskrive hovedpersonens tilstand og vilkår. Haze har en 25-årig bankkarriere bag sig i perioden 1982 – 2008, hvoraf de sidste 20 år var med ansættelse i et specialistjob i en af Danmarks største banker. Det store arbejdspres samt et dårligt psykisk arbejdsmiljø bevirkede, at hun som 44-årig i 2006 blev sygemeldt med alvorlig stress og udbrændthed. Det resulterede i et længere sygdomsforløb, som mod alle forventninger fik det fatale udfald, at hun ikke kunne vende tilbage til arbejdsmarkedet på fuld tid på trods af 4 års psykologbehandlinger og alternative behandlinger. Haze stod i valget mellem en førtidspension eller et fleksjob. Da Haze ikke kunne acceptere at blive pensioneret som 48-årig, kæmpede hun en hård kamp om at få tildelt et fleksjob, hvilket lykkedes for hende i 2011. Derudover skulle endnu en kamp kæmpes med advokater og et pensionsselskab omkring tildeling af erstatning for tab af erhvervsevne! I perioden fra 2006 til 2017 har Haze kontinuerligt arbejdet med sig selv ved hjælp af Mindfulness, og hun har deltaget i meditationskurser for at dykke ned i fortiden for at få tømt den psykiske rygsæk, som hun har båret på i alt for mange år, og som igennem årene bare var blevet fyldt mere og mere op. Dette arbejde førte til, at hun i 2014, som 51-sårig, mødte kærligheden på et meditationskursus. Hun faldt for en engelsk healer på 75 år, som friede til hende. Og for hendes skyld valgte han at forlade England for at flytte til Danmark. Nu i 2017 er det så blevet på tide, at fortælle hele sandheden om “Livet bag et slør“. Der har været så mange ubehagelige hændelser tilbage i tiden, som har været dækket af en dis, hvor hun har vidst, at der lå noget bag, men hun har ikke været i stand til at komme i kontakt med det før nu. Haze føler, at hun har levet i en dis i 32 år, hvor ingen har fået lov til at få kendskab til hendes liv, som det var og er. Hun har heller ikke selv kunnet se, hvad der egentlig foregik i hendes liv før nu bagefter. Alt træder tydeligere frem nu, hvor disen, som har ligget henover begivenhederne, er begyndt at lette. Hendes klarsyn er blevet så meget bedre, efter at have arbejdet med sig selv igennem de sidste snart 11 år!

Der er 3 produkter fra din søgning

  • Filtrér
Machine Name: SAXO082