Alle tilgængelige bogudgivelser af Gorm Henrik Rasmussen på Saxo. Vi har 30 titler forfattet af Gorm Henrik Rasmussen, tilgængelig her på shoppen, se udvalget nedenfor.
Filtrér resultat
Type
Format
Sprog
Tags
Forlag
Ryd alle
Alle bøger af Gorm Henrik Rasmussen
Gorm Henrik Rasmussen (f. 1955) er født og opvokset i Aalborg. Siden hans debut med pamfletten Luften feder os (1973), har han skabt sig et vidtfavnende forfatterskab, der rummer alt fra romaner og digte til børnebøger, biografier og noveller.
I 1986 skrev han Pink Moon , der blev den første biografi om den engelske guitarist og sangskriver Nick Drake. Efter Drakes internationale gennembrud mere end tyve år efter sin død i 1974, opstod der en interesse for Gorms biografi, og bogen blev omskrevet til en biografisk fortælling og solgt til udgivelse i England og Spanien, hvor den udkom i 2012 og fik flotte anmeldelser.
Gorm Henrik Rasmussen har også bidraget til den danske musikhistorie, da han i 1983 lærte sangeren Lars H.U.G. at kende. Resultatet af deres møde blev bl.a. titelsangen på H.U.G.s Kysser Himlen Farvel (1987), som de sammen skrev teksten til.
Særligt er Gorm Henrik Rasmussen kendt for sine fortællinger om skæve eksistenser og outsidere fra Nordjylland, heriblandt Originalernes by fra 2007.
Siden han var ganske ung, har han i perioder opholdt sig i Reykjavík, og han har bl.a. oversat Jon ür Vór, en af Islands betydeligste lyrikere i det tyvende århundrede, til dansk.
Den islandske inspiration giver tilmed genklang i hans nyeste roman, Girafhuset . En roman som den islandske digter Einar Mar Gudmundsson beskriver som"en gribende fortælling om en usædvanlig far-søn-relation" . Her spiller en islandsk familiehistorie en vigtig rolle, og romanen bygger delvist på selvbiografisk stof.