Alle tilgængelige bogudgivelser af Frida Nøddebo Nyrup på Saxo. Vi har 11 titler forfattet af Frida Nøddebo Nyrup, tilgængelig her på shoppen, se udvalget nedenfor.
Filtrér resultat
Type
Format
Sprog
Tags
Forlag
Ryd alle
Alle bøger af Frida Nøddebo Nyrup
Bogens forfatter er uddannet psykolog og ansat som lektor på UCL Erhvervsakademi og professionshøjskole. Her arbejder hun sammen med sine studerende med emnet: "Børns seksuelle udvikling".
Tidligere har Frida Nøddebo Nyrup igennem 10 år arbejdet som fængselsfunktionær, og berøringen med både indsatte samt lærer- og pædagogstuderende har sammen med en psykologisk og neurologisk viden gjort, at forfatteren blev opmærksom på de negative konsekvenser, der synes at være, når børn hindres i gradvist at lære deres seksualitet at kende.
Samtidig berettede de studerende om situationer fra deres praktikker, hvor børn blev hindret i at være nysgerrige omkring deres seksualitet.
Det førte til en undersøgelse, hvor de studerende tog kontakt til 159 daginstitutioner. Undersøgelsen viste, at 141 af de kontaktede institutioner på den ene eller den anden måde havde en afledende praksis, eller direkte forhindrede børn i være nysgerrige og undersøgende i forhold til deres egen og andres kønsorganer.
Denne undersøgelse er beskrevet i en artikel af forfatteren: "Børns seksuelle nysgerrighed lever - men ikke på daginstitutionernes hjemmesider". Artiklen er udgivet i Tidsskriftet 0-14, som er et pædagogisk tidsskrift, (Nr 4, i 2015).
Med en fornemmelse af, at vi som samfund er på helt gale veje, skrev forfatteren en forskningsbaseret og fagfælle-bedømt artikel i "Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift" under overskriften: "Vores seksualitet udvikles gradvist gennem det liv vi lever - også i barndommen" (Nr 1, 2019).
Frida Nøddebo Nyrup har nu fået udgivet en lignende artikel i det tyske tidsskrift Sexuologie: Kindliche Sexualität revisited, (2020).
Med den viden og forståelse Frida Nøddebo Nyrup efterhånden havde tilegnet sig, følte hun, at det var vigtigt, at dele ud af sin viden og give nogle bud på, hvordan børns seksualitet kan håndteres i hjemmet, i daginstitutionen og i skolen. Det blev til børnebogen: "Elba lærer om tissemænd og tissekoner", med undertitlen: Et bidrag til udviklingen af sunde og velfungerende mennesker.
Det er nemmere at skabe sunde og velfungerende børn, end at afhjælpe, når de bliver voksne.