Fie Laursen er en kendt dansk blogger, model og realitystjerne, der begyndte at skrive sin populære mode- og livsstilsblog i 2012 og sidenhen har deltaget i en række realityprogrammer såsom "Paradise Hotel", "Divaer i junglen", "Ex on the beach" og gameshowet "Helt i skoven".
I 2017 debuterede Fie som forfatter med selvbiografien "Min ærlighed", der fortæller den sande historie om hendes livs op- og nedturer. I 2018 skrev og udgav hun sin bror Boris Laursens biografi "Gentleman".