Alle tilgængelige bogudgivelser af Charlie Brooker på Saxo. Vi har 13 titler forfattet af Charlie Brooker, tilgængelig her på shoppen, se udvalget nedenfor.
Charlie Brooker er en engelsk satiriker, kritiker, manuskriptforfatter, tv-producer og forfatter, hvis fantastiske og evigt overraskende Netflix-serie Black Mirror er blevet til et internationalt fænomen.
Som ung læste Brooker Media Studies ved the University of Westminister, indtil han droppede ud i protest, fordi universitet ikke lod ham skrive sit speciale om videospil. I 90'erne arbejdede han som spilanmelder for et PC-magasin, indtil han i 00'erne blev ansat som tv-anmelder og klummeskribent for The Guardian.
Samtidig med sit journalistarbejde skrev Brooker en del for humoristiske og satiriske programmer i britisk tv. I løbet af 00'erne begyndte han selv at optræde foran kameraet med programmet 'Screenwipe', hvor han på BBC 4 dissekerede ugens tv-udsendelser.
Charlie Brooker har skrevet en række serier og film, blandt andet "Dead Set", der handler om et zombieudbrud, der finder sted under optagelsen af en Big Brother, krimiparodien "A Touch of Cloth" ("En sag for Cloth") og - naturligvis - det internationale megahit Black Mirror.
Charlie Brooker er gift med den charmerende Konnie Huq, en forhenværende tv-vært for BBCs børneprogram Blue Peter. Sammen har parret to sønner.