Alle tilgængelige bogudgivelser af Benjamin Koppel på Saxo. Vi har 18 titler forfattet af Benjamin Koppel, tilgængelig her på shoppen, se udvalget nedenfor.
Benjamin Koppel er en kendt dansk komponist og saxofonist med musik i årerne. Han er en del af den berømte og musikalske Koppel-familie, men man kan roligt sige, at hans store talent og hårde arbejde har gjort ham til en stor musiker i egen ret. Koppel er barnebarn af komponisten Herman D. Koppel og barn af komponist og musiker Anders Koppel, der især er kendt for at være medstifter af bandet Savage Rose.
Da Benjamin Koppel var 15 år gammel var han med til at stifte soul/rock-orkesteret Tournesoul, samtidig med at han stiftede jazzkvartetten Benjamin Koppel Quartet. Da han i 1992 modtog Jacob Gade Legatets store pris var han den første jazzmusiker nogensinde til at modtage prisen.
Koppel har udgivet et utal af album i løbet af sin karriere, hvis genrer har varieret mellem alt fra jazz og klassisk musik til pop, soul og rock. På grund af sin genremæssige spændvidde og sit store talent har Koppel også optrådt som backingmusiker og saxofonsolist i et utal af sammenhænge, fra koncerter og balletter til studiealbums og filmsoundtracks.
I 2011 udgav Benjamin Koppel sin første bog "Ud af musikken", der var skrevet i fællesskab med den erfarne coach Casper Rongsted. Bogens mål var at beskrive musikkens dannende og udviklingsfremmende effekter.
I 2022 debuterede Koppel som romanforfatter med den rørende historiske roman "Annas sang", som følger den jødiske emigrant Hannah Koppelman, der i 1930'ernes København drømmer om at blive musiker ligesom sine brødre.