Alle tilgængelige bogudgivelser af Anna Jansson på Saxo. Vi har 198 titler forfattet af Anna Jansson, tilgængelig her på shoppen, se udvalget nedenfor.
Anna Jansson er en af Sveriges mest elskede krimiforfattere, der lige siden udgivelsen af hendes første kriminalroman i 2000 har tryllebundet læsere fra hele verden med sine bøger om kriminalinspektør Maria Wern.
I mange år arbejdede Anna Jansson som sygeplejerske i Centralsverige, hvilket til at starte med var lidt af en kamp, da hun opdagede, at hun ikke kunne se blod uden at besvime. Hun kæmpede sig dog igennem sin blodfobi og havde en god karriere, indtil hun valgte at putte sygeplejerhatten på hylden og blive fuldtidsforfatter i stedet.
Hendes allerførste bog - og første bog i serien om Maria Wern - "Stum sitter guden" (på dansk "Stum sidder guden") affødte med tiden en lang og populær krimiserie, der primært udspiller sig i det atmosfæriske Gotland, hvor Jansson er født og opvokset.
Jansson har derudover også skrevet en række krimier til børn, hvor Maria Werns 11-årige søn Emil er i hovedrollen som en detektiv med sit eget detektivbureau i en gul kiosk.
Anna Jansson er mor til tre fuldvoksne børn og bonusmor til sin partners egne tre børn.