Du er ikke logget ind
Beskrivelse
For unge til at dø er den første samlede udgivelse af historien om to af besættelsestidens største litterære legender.
Morten Nielsen og Kim Malthe-Bruun gav i en ung alder deres liv i kampen for Danmark frihed. De er begge gået over i historien såvel som litteraturhistorien.
Morten Nielsen omkom den 29. august 1944 i en alder af kun 22. Han nåede at udgive én digtsamling, Krigere uden Vaaben, men efterlod sig både digte, breve og dagbogsoptegnelser, der har opnået klassikerstatus:
Du skal vokse og blomstre og sætte dine Frø.
Du er endnu for ringe til at dø.
Kim Malthe-Bruun blev kun 21 år gammel henrettet den 6. april 1945 - blot en måned før befrielsen. Hans breve og dagbogsoptegnelser udkom posthumt og er blevet læst af generation efter generation:
Nu dør jeg, og jeg ved ikke
om jeg har tændt
en lille Flamme i et
andet Sind, en Flamme,
som kan overleve mig .
Forfatteren Bjarne Nielsen Brovst har om begge disse personligheder fra besættelsestiden indsamlet et fyldigt dokumentarisk materiale, der følger deres livsbane fra fødsel til alt for tidlig død.