Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Grundbogen til grundforløbet i engelsk kan bruges på både A- og B-niveau. Bogen fokuserer på to overordnede temaer: ”SoMe” og ”Sustainability”. I det første tema ser eleverne på hvad det betyder, at de sætter digitale fodaftryk, når de bevæger sig på nettet og bruger sociale medier. I det andet arbejder de med det miljømæssige fodatryk og hvad det indebærer for bæredygtighed i vores globale verden.
Temaerne i Footprints indeholder forholdsvis korte tekster, eleverne kan tænke, læse, tale og skrive sig ind i og ud over. Kommunikative færdigheder både i tale og skrift har stor vægt, og forskellige genrer og arbejdsformer introduceres, traditionelle som innovative.
Til hver tekst er der Homework opgaver, hvor eleverne forbereder sig hjemmefra. I timerne arbejder de så videre med arbejdsspørgsmål og kreative opgaver. Til mange tekster er der også ordforrådsopgaver eller language awareness-opgaver.
Footprints indeholder oversigter og lektionsplaner, som viser teksternes differentieringsmuligheder og anvendelse i sammenhænge inden for engelsk og i samspil med andre fag.