Folkekunst i Grønland gennem 1000 år

Engang, når jeg har lagt mig

engang, når jeg er død,

vil synet, jeg så

betage en anden.

En anden

vil få det at se.

Den nye slægt

vil få det at se.

Derfor hev jeg efter vejret;

derfor hev jeg efter pusten,

stærkt betaget som jeg var.

- Navnløs digter fra Ammassalik

Grønland har altid fascineret mennesket. Både de mennesker, som har levet af landet og de, der kom tilrejsende for en kortere eller længere periode, som forskellige grupper af inuit, nordboer, hvalfangere og missionærer.

Asger Jorn har gennem sit udvalg af 250 genstande givet et helt nyt indblik i 1000 år af Grønlands kulturhistorie. De ældste genstande er fra omkring 900 og de yngste er fra 1960'erne. Billederne er optaget i 1964-65, før produktionen af souvenirs for alvor slog igennem. Dog kan der i de yngste genstande ses en begyndende masseproduktion.

Uden hensyn til sammenhænge i tid og rum præsenterer Jorn ved sit valg af genstandene en kunstnerisk forståelse for sammenspillet mellem fangeren, naturen og fangstdyret, som sjældent er set. Sammen med den franske fotograf Franceschi har han formået at sætte genstandene ind i en fornyet sammenhæng. Det er den minimalistiske kunst, som her er præsenteret, så iagttageren glemmer, at mange genstande kun er få centimeter høje.

Bogens tekstdel er skrevet i fællesskab af Tinna Møbjerg og Jens Rosing. Bogen indeholder desuden et stort antal stregtegninger af Jens Rosing, som viser flere af genstandene i deres helhed og sat ind i en anden sammenhæng, end Jorn har valgt at vise i sin billedkomposition.

Asger Jorn (1914-1973) gav det store bogværk, som han arbejdede på i 1960'erne, titlen ""10.000 års nordisk folkekunst"". Oprindelig havde han kunsten i Skandinavien fra forhistorisk tid til middelalderen i tankerne, men til de oprindelig planlagte 24 bind tilføjede han endnu otte bind om folkekunsten i hele Norden. Til denne del af værket påtænkte han et bind om samisk kunst, o