Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Det er bogens formål at støtte nyuddannede lærere i den første svære periode, og den giver bl.a. gode råd om samværet med børnene, om kollegial støtte i lærerteamet, om skole-hjem-samarbejde, om skolens service- og ressourcenet samt om løn-, arbejdstids- og ansættelsesforhold. Hertil kommer, at der er medtaget centrale dele af det regelstof, som man som lærer erfaringsmæssigt er nødt til at kende, fx i mødet med urolige eller forsømte elever.
Første år som lærer har håndbogskarakter, og dens emnekreds er udvalgt i samråd med unge lærere, som netop har gennemlevet fasen som ny lærer. Hensigten med bogen er ikke alene, at de nye lærere skal overleve mødet med praksis, men trives i det job, de har uddannet sig til. Derfor er bogen et værktøj, man vender tilbage til, og som man har stående inden for rækkevidde.